Ved stressforebyggelse ser man først på omstændighederne, dvs. om man kan undgå eller fjerne nogle af årsagerne der forårsager den stress du er ved at opbygge. Der er dog tilfælde hvor det ikke lige er så nemt at fjerne årsagen til din stress. I sådanne tilfælde er det vigtigt at lære at tackle problemerne på en anden måde, så problemerne ikke går hen og giver langvarig stress. Der er to muligheder for at forhindre stress.
- Man kan ændre situationen
- Eller man kan ændre måden, man opfatter situationen på.
Stress forekommer på alle planer af vores liv og på tværs af alle samfundsklasser. Hvis vi kigger på de samfundsmæssige aspekter så vil der på længere sigt ske et skred på det samfundsmæssige niveau, feks. i sundhedsystemet, uddannelsessystemet og i forbindelse med arbejdsmarkedsforholdene.
Det er nødvendigt, at der sker en sundere udvikling på alle samfundsniveauer, da vores velfærdsystem ikke kan blive ved med at bære de mange stress sygemeldinger og derved uforbrugte arbejdstimer. Det er nødvendigt at de forskellige virksomheder fastholder og har fuldt overblik over deres stresspolitik ellers virker den ikke. Men det er ligeledes nødvendigt at hele samfundet tager mere ansvar, og ikke bare overlade ansvaret til den enkelte virksomhed eller enkelte person. Der er fortsat behov for ildsjæle der kan påpege når tingene går for stærkt på arbejdspladsen.
Der er ingen tvivl om at der er mange virksomheder, offentlige som private, der gør rigtig mange tiltag for at reducere stress, men da der ofte er stor udskiftning i personale og ledelses grupperne kan det være vanskeligt at fastholde de gode intentioner om, at få en arbejdsplads der er stressreduceret. Stress forebyggelse er en fordel både for virksomheden og for de enkelte medarbejdere. Virksomhederne har mange indsatsmuligheder f.eks.: Virksomhedskulturen, stresspolitik, ledelsen og medarbejderne. En effektiv forebyggelse af stress kræver indsats på alle områder.
Som privat person er man overladt til sig selv at finde frem til den bedste viden om og forebyggelse af stress. Det gør du ved feks. at læse dette her.